Giv os 90 mandater
- så sætter vi DANMARK FØRST!
Er du også træt af at vente, på en forandring som aldrig sker? - Det er på tide at tænke anderledes!
I mere end 20 år har de siddende politikere på tværs af alle partier, farver og regeringer, arbejdet for at forbedre samfundet, men desværre har mange af deres beslutninger ført til en gradvis forringelse af vores samfund og livskvalitet. Med en årtier lang afstand til de dagligdags-udfordringer danskerne står overfor, har de ingen forståelse for, hvordan deres handlinger, afgifter og bekendtgørelser påvirker den almindelige dansker. Politikerne ser kun én løsning: at tilføje flere penge til hårdt pressede sektorer, betalt af hårdtarbejdende skatteydere. En løsning som hverken har givet os flere hænder i sundhedssektoren, eller et samfund som kan modstå kriser.
Mange af danskernes hårdt tjente skattekroner, ryger ud af Danmark. Det skal vi have lavet om. Vi vil afskaffe de unødige poster som sender danske kroner ud i verden, og som ikke gavner det danske samfund på nogen måde. Vi vil omdirigere blandt andet ulands- og klimabistand, så pengene bliver brugt i Danmark, på et i forvejen presset samfund.
DANMARK FØRST ser mulighederne for meningsfulde og omkostningseffektive ændringer, der giver resultater både nu og her, samt i fremtiden. Vi vil ændre kursen og finde de løsninger, der virkelig gør en forskel for danskerne!
Gennem enkle, men effektive reformer kan vi hurtigt tilføre sundhedsvæsenet flere hænder, optimere ressourcer på tværs af sektorer og sikre et robust fællesskab, der gavner os alle.
I stedet for at kaste pengene efter flere ressourcer som aldrig kommer, vil vi frigive de ressourcer, vi allerede har. DANMARK FØRST handler om at investere i mennesker og skabe en bæredygtig fremtid for vores børn og børnebørn.
Vi har behov for at se fremad. Lad os ikke dvæle ved fortidens fejl, der er en grund til at forruden er større end bakspejlet. Vi har ikke brug for flere tomme løfter, vi har brug for handling! Underskriv din vælgererklæring i dag, og lad DANMARK FØRST føre samfundet i en ny retning, der prioriterer vores velfærd og livskvalitet. Sammen kan vi bygge et Danmark, hvor vi alle trives!