Retshåndhævelse
- stort problem, simpel løsning
Det danske retsvæsen, der inkluderer politi, retsinstanser og fængsler, er i dag under pres, og den offentlige tillid til især politiet, svinder ind. Det er ofte manglende gennemsigtighed, manglende respons og dårlige klagemuligheder, som er skyld i befolkningens mistillid.
DANMARK FØRST tror på, at vi med meget få midler, kan få denne tillid tilbage til politi og retssystem: Den Uafhængige Politiklagemyndighed skal nedlægges, politiet skal udstyres med bodycams (kropskameraer) og vi skal have uddannet flere politi kadetter, som kan varetage mindre hastende politiopgaver, såsom butikstyverier.
Selvfølgelig skal en borger have mulighed for at klage over politiet, og med indførelsen af et Polititilsyn, får borgerne en garanti for, at klager over politiet tages alvorligt. Tilføjelsen af et polititilsyn kan skabe en ny, mere transparent struktur, som kan overvåge politiets arbejde og sikre ansvarlighed. Dette vil styrke tilliden til, at politiet handler i samfundets interesse.
RETTENS VIRKE
Det er vigtigt at revidere retsplejeloven for at beskytte uskyldige borgere mod at blive dømt med simpelt flertal. I stedet for at lade en domfældelse ske med et flertal, bør der indføres strengere krav, herunder enstemmighed. Vi skal være helt sikre på, over enhver tvivl, at kun dem, der reelt er skyldige, straffes.
En borger skal ikke kunne dømmes, udelukkende på indicier. Der SKAL foreligge beviser, før vi dømmer en person. Dette vil spare rettens, dommernes, nævningenes og lægdommernes tid, og vil i sidste ende, spare samfundet penge.
Når en person idømmes udvisning, skal denne beslutning implementeres uden forsinkelse. Det er ressourcespild, både økonomisk og i forhold til samfundets sikkerhed, at en person indsættes i fængslet for en forbrydelse og senere udvises. Forslaget om at straffe overtrædelse af udvisning med en fængselsstraf svarende til 100% af den idømte straf (minimum 10 år) er en radikal, men effektiv måde at sikre, at udviste kriminelle ikke returnerer til Danmark.
FÆNGSELSVÆSENET
Fængselssystemet lider også under bemandings mangel, hvilket bidrager til en forværret situation. I stedet for at udfylde pladser i eksisterende, udtjente, ineffektive fængsler, bør vi lukke alle nuværende fængsler og bygge et nyt, centralt fængsel. Dette vil ikke kun optimere ressourcerne, men også minimere omkostningerne på lang sigt.
Det nye fængsel kan med fordel inkludere indkvartering til fængselsbetjente, hvilket vil gøre det lettere at rekruttere og fastholde personale. Med en 7 dages arbejdsuge efterfulgt af 3 ugers fri, vil ansatte i fængslet have mulighed for at opleve en bedre balance mellem arbejds- og privatliv, hvilket kunne føre til en mere motiveret og effektiv arbejdsstyrke. En fængselsbetjent vil således, kunne bruge 1 enkelt ferieuge, på at have 7 ugers ferie.
GRÆNSEKONTROL
Udtrædelse af Schengen samarbejdet, er også en vigtig brik, i puslespillet som er Danmarks sikkerhed.
Vi vil sikre, at vores grænser respekteres og beskyttes, så vi kan opretholde kontrol med Danmark, og forhindre udefrakommende trusler mod vores samfund.
DANMARK FØRST mener, at det er essentielt at have en velfungerende grænse, der beskytter danskerne mod ulovlig indtrængen og aktiviteter. Danske statsborgere skal naturligvis have en Fast-Track mulighed, så de ikke behøver at vente i en lang kø, for at komme ind i landet.
Ved at etablere en veluddannet kontrolmyndighed, har vi mulighed for, effektivt at bekæmpe, at udviste kriminelle returnerer til landet, grænseoverskridende kriminalitet og smugleri.
KONKLUSION
Der er behov for alvorlige reformer for at styrke ordenshåndhævelsen i Danmark. Det er essentielt, at politiet genvinder tilliden hos befolkningen, at uskyldige beskyttes gennem en strammere retsplejelov, og at udvisnings processer håndteres mere effektivt.
Fængselssystemets ineffektivitet kan forbedres signifikant gennem en centralisering og optimering af ressourcerne. DANMARK FØRST arbejder hen imod at skabe et retsvæsen, der både er fair, effektivt og respektfuldt for alle borgere. Det er tid til handling og langsigtede løsninger for at sikre et bedre samfund for alle.


