Handicap
- vi ser mennesket bag
DANMARK FØRST mener ikke, at danskere med handicap, skal anses som en gruppering kaldet "de handicappede".
Disse personer er danskere med udfordringer, ligesom alle os andre. Det er ikke retfærdigt, at sætte et mærkat på dem, og kalde dem en særlig gruppe.
Danskere med handicap er danskere, og de skal behandles sådan. Og på lige fod med de udfordringer som alle danskere står over for, skal danskere med handicap, også have løst deres udfordringer.
HANDICAP PARKERING
Det ses desværre dagligt, at handicapparkeringspladser, optages af køretøjer, som ikke har en synlig handicap parkeringstilladelse i forruden.
Dette giver personer med gangbesvær store udfordringer, og de er tvunget til at enten vente, eller parkere langt væk fra indgangen.
DANMARK FØRST mener at vi skal dette problem til livs. Det skal gøres ved at kunne tage et billede af køretøjet som holder ulovligt parkeret, og indsende dette billede til politiet, som kvitterer med en bøde, på mindst 5.000 kroner til bilens ejer. Dette mener vi, vil dæmme op for problemet, og frigøre de handicapparkeringspladser, som der i forvejen er alt for få af.
SERVICEHUNDE
I dag kan butikker og restauranter give servicehunde adgang til sin matrikel. "KAN"... DANMARK FØRST mener, at alle med servicehunde, skal have adgang på lige fod med alle danskere. Derfor mener vi, at der skal vedtages en lovgivning, som sikrer at danskere med hjælpemidlet servicehund, kan betræde en hvilken som helst matrikel, som der er generel offentlig adgang til. Det skal ikke være muligt at smide servicehunde for porten, og ekskludere danskere med servicehunde på denne måde.