Danmark Først

Danmark Først

Udenrigspolitik

- DANMARK FØRST!

I vores tilgang til udenrigspolitik er det afgørende, at vi sætter Danmark og danske borgere i centrum for alle vores beslutninger. I en tid hvor globale konflikter og politiske spændinger ofte kræver militær intervention og økonomisk støtte, er det vigtigt at prioritere vores nationale interesser og sikre, at danske skatteyderes penge anvendes til gavn for vores eget samfund.

DANMARK FØRST's udenrigspolitik skal afspejle en stærk forpligtelse til at beskytte danske interesser og stræbe efter at undgå at træde ind i krige og konflikter, der ikke direkte påvirker Danmark. Eksempler som Ukraine/Rusland-konflikten viser, hvordan involvering i internationale kriser kan føre til, at danske ressourcer føres ud af landet for at løse en konflikt, som ikke er vores at løse.

EU

I alt for mange årtier har vi underkastet os EU's regler. Vi overlader den danske velfærdsstat, den danske lovgivning og danskernes selvbestemmelse til udenlandske organisationer, som har alt for stor indflydelse her i landet.

Vi skal være herre i eget hus, og ikke lade nogen udefrakommende kræfter bestemme, hvordan dansk lovgivning og økonomi skal se ud.

Kort sagt: vi skal ud af EU!

ULANDSBISTAND

En central del af denne udenrigspolitik er at sætte en stopper for ulandsbistand og andre former for økonomisk støtte til lande, der ikke vil medføre direkte fordele for Danmark. Ifølge Udenrigsministeriet, var ulandsbistanden i 2023 på 21 milliarder kroner, en betydelig sum, som kunne anvendes til eksempelvis dyrepoliti, gratis tandlæge og meget andet som kan hjælpe den enkelte dansker i Danmark.

I stedet for at sende penge ud af landet, bør vi bruge disse midler til at løse lokale udfordringer, bekæmpe fattigdom i vores eget samfund, og støtte de mest udsatte danskere. En fokusering på indenlandske investeringer vil skabe jobs, styrke vores økonomi og forbedre livskvaliteten for alle danskere.

Danmark spiller en vigtig rolle på den internationale scene gennem vores engagement i organisationer som FN og NATO, men vi skal altid huske, at vores primære ansvar er overfor vores egne borgere.

Det er på tide at omdefinere vores rolle i verden og gøre op med en politik, der sætter andres interesser over vores egne. Vi skal ganske enkelt tage vores egen iltmaske på, før vi hjælper andre!

DANMARK FØRST

- Vejen frem

Kontakt

Mail: dkfrst@pm.me